Udenlandske it-kriminelle har for alvor fået øjnene op for de danske netbanker.
Livet som netbankkunde er ikke så sikkert, som det har været. Tal fra bankernes brancheorganisation Finansrådet viser, at der foreløbigt er registreret 70 indbrud i de danske netbanker i 2007, mens der 'kun' var 24 netbankkunder, der fik en ubehagelig overraskelse i 2006.
Desuden dækker antallet af indbrud udelukkende over de tilfælde, hvor der faktisk er stjålet penge på ofrenes konti, da det kun er i disse tilfælde, det har været muligt entydigt at konstatere et faktisk indbrud.
Kontorchef i Finansrådet Birgitte Mikkelsen mener, stigningen skyldes, at de udenlandske it-kriminelle, der tidligere har koncentreret sig om netbanker uden for Danmark, har fået øjnene op for de danske bankkunders konti.
At de danske netbanker ikke er 100 procent sikre, afslører statistikken for 2007 med al for stor tydelighed. Alligevel mener Birgitte Mikkelsen ikke, der er grund til at være alarmeret over udviklingen i 2007.
Uforsigtighed med malware
Tips til selvbeskyttelse er de sædvanlige, som blandt andet handler om et opdateret styresystem og opdateret antivirus software.
Og så er det vigtigt med maildisciplin, da det ofte er via spammails med ondsindede links eller filer, at netbankkunder er blevet angrebet.
»Angrebene kom ved, at man sendte spammails ud med vedhæftede filer, hvor der jo reelt var malware i, så vores budskab var selvfølgeligt: ”Lad være med at åbne mails fra nogen, som du ikke regner med at få nogle fra, og især hvis du har åbnet denne her mail, lad være med at åbne den vedhæftede fil.”,« siger Birgitte Mikkelsen.
Kilde: version2 hvor hele artiklen kan læses.