Tillykke min skat!

I dag er det Bodils fødselsdag:
Hurra - hurra- hurra!
Huns sikkert sig en gave får,
som hun har ønsket sig i år,
med dejlig chokolade og kager til.

Årets første gode julenyhed

En beboer i Hvalsø ved Roskilde har fået stjålet sin udendørs lysinstallation, der beskrives som en kane med rensdyr, lavet af lysrør.

Sikkert til stor sorg for ejeren, men til endnu større glæde for naboerne!

HVIS

Hvis politiet i stedet for at tæve løs på passivt stående og siddende børn og unge, havde ladet dem være, eller lempet dem væk på en stille og rolig måde havde de haft vores sympati.

Hvis unge demonstranter i stedet for at kaste med sten og øve vold, havde kastet med blomster og ærklæret deres næstekærlighed, havde de haft vores sympati.

Hvis Faderhuset i stedet for at være stædige, havde vist lidt konduite og ungdomsforståelse og havde solgt huset til dem der bød langt over købsprisen, havde de haft vores sympati.

Hvis politikerne ikke i sin tid havde gået med bind for øjnene og solgt ungdomshuset, men i stedet havde stukket fingrene i jorden og tænkt lidt positivt og fremadrettet, havde de haft vores sympati.

Hvis magt blev afløst af agt.

Hvis…

Spørgsmål til Færøerne

Ham der Jesus var han bøsse? - Eller hvordan?

Jeg syntes det er svært at se hvem der er hvem, men mon ikke det er ham øverst der er bøssen? - Han kunne godt ligne sådan en fra Færøerne der er rigtig ked af det.

Rohdehoved

I et interview til B.T. Søndag siger Jens Rohde, at han kun mener, at Helle Thorning Rasmussen er blevet statsministerkandidat, fordi hun er kvinde.

»Det er demokratiet vilkår, at hvert parti vælger sin kandidat, men det er da tankevækkende, at man kan blive kandidat til det højeste embede i dette land uden at have vist noget som helst politisk.«

»Det gør mig indigneret. Jeg spørger bare: Hvad hvis det var en mand, der stillede op som statsministerkandidat med lige så lidt erfaring? Hun kommer ind i Folketinget uden at have vist noget og bliver formand.

Hvordan ville den danske presse have reageret, hvis det var en mand?«

Her er det fristende og spørge om Jens Rohde kun er blevet direktør for TV2s nye radiokanal fordi han er mand.

Det er da tankevækkende, at man kan blive direktør for en landsdækkende radiokanal i dette land, uden at have nogen som helst relevant mediefaglig baggrund, udover at have teet sig som uduelig sanger i et i forvejen pinligt tv-underholdninsprogram, og som mikrofonstativ på en lokalradio, dengang den kørte på damp.

Det gør mig indigneret. Jeg spørger bare: Hvad hvis det var en kvinde der kandiderede til radiodirektørposten med så lidt erfaring. Rohde bliver direktør uden nogen indlysende relevante forudsætninger. Hvordan ville den danske presse have reageret, hvis det var en kvinde?

Bussemand

Hjulene på bussen drejer rundt rundt rundt...
Forleden skulle jeg med bussen hjemmefra og til stationen. Desværre var der ikke meget der drejede rundt; og slet ikke under kasketten hos buschaufføren.
Bussen var 7 minutter forsinket og ville, hvis den holdt køreplanen, kun være ved stationen 3 minutter før togets afgang.
Jeg gik ud fra at bussemanden ville gi den en skalle, så vi kunne nå stationen til tiden, men nej!
Ved det andet stoppested steg nogle drenge, der kom fra skole, på bussen. Da alle havde sat sig, gloede bussemanden olmt op i bakspejlet og spurgte: manglede der ikke et klip?
Det var der ikke rigtigt nogen der reagerede på. Så trak han håndbremsen og kalde de sidste af drengene op.
Manglede der ikke et klip? Det mente drengene ikke.
Hvor gammel er ham der nede bag ved?
11 år! Svarede en af drengene.
Nå-nå...hm-hm...ja-ja...så siger vi det... Endelig satte han bussen igang igen.
Efter ydeligere et par stoppesteder skulle nogle af de unger der sad oppe foran af, så de tog opstilling ved bussens fordør. Bussemanden stoppede og så skete der ikke mere. Ingen dør gik op.
Hva...æhhh...må vi ikke godt komme ud?, spurge en af drengene.
Det foregår nede i den anden ende, svarede bussemanden. Og så måtte ungerne traske helt ned til den bagerste udgang.
Og tiden løb. Og det gjorde jeg også, da vi endelig stoppede ved stationen. Jeg nåede lige præsis at se toget køre.
Det ville ha været herligt - om ikke bedre - hvis idiotbussemanden gik lige så højt op i køreplaner som i at opdrage børn i byens bus.

Livserfaringer

En gang imellem siger nogen noget som man bare syntes skal videregives. I Berlingske Tidende's M/S skriver Eddie Skoller om livets succeskriterier:

Vi vil alle sammen gerne lykkes og have succes. Men man har forskellige succeskriterier alt efter, hvilken alder man befinder sig i.

Når man er fire år, er det en succes ikke at tisse i bukserne.

Når man runder de ti år, er det succes at have venner, og når man bliver 18 er det at have et kørekort.

Når man er 20 år, handler det om at have god sex.

Når man er 30 år, er det succes at have penge, som 40-årig er det succes at have flere penge, og når man er 50 år, er succes at have endnu flere penge.

Når man runder de 60 år, er det god sex, når man bliver 70 år, er det succes at have sit eget kørekort, når man er 80 år, er det at have venner, og når man fylder 90 år, er det igen en succes ikke at tisse i bukserne.

Klassisk Skoller

Så ka de lære det ka de!

En kvinde kommer kørende...En mand kører på den samme vej - bare i modsat køreretning...Idet de mødes, ruller kvinden vinduet ned og råber: - HEST!

Manden ruller straks vinduet ned, og råber tilbage: - HEKS!

Så kører de videre. Manden er ret stolt af sit skarpe hurtige svar til kvinden, runder det næste sving og... (se videre her)

Jeg kom til at tænke på...

Du Benny!

Ja!

Jeg kom til at tænke på...æhhhh... skal du til julefrokost?

Ja da!

Nå nå!

Nå hvad?

Så spiser du vel ude?

Ja selvfølgelig!

Jeg tænkte det sgu nok... ja-ja...

Hvad?!

Den er go' med dig du!

Hvad fanden i helvede mener du?

Ja, jeg siger ikke noget...

Hmmm...?

Når enden er god...

Hvad er det man siger...

Få appetitten ude...


Og spis hjemme!

Kan ikke vente...

Bodil har købt disse små kalenderlys hos Isabella... og jeg syntes næsten ikke jeg kan vente med at få dem tændt...

Forførere

Det er en spændende bog Bo Tao Michaëlis har skrevet om Verdenshistoriens store FORFØRERE.

Michaëlis forfører næsten selv læseren med sin lette og flydende pen. Om det er Adam og Eva, Homer, Goethe eller forfattere fra vor tid der bliver forklaret, så foregår det i et nutidssprog og med et stænk af humor.

Michaëlis skriver så godt, at jeg føler mig overbevist om, at om emnet så var brevdueløb gennem tiderne, ville han også kunne gøre det på en fængslende måde.

* * * * * til forførere(n).

PS Nej det er ingen håndbog i scoretrick!

Slankekur der virker

Vi ved det jo godt, for vi har jo fået det at vide så mange gange:

TÆNK PÅ HVAD DU PUTTER I MUNDEN!

Nå, men det råd virker kan jeg nu bekræfte. Jeg har i et par uge gået rundt med en knækket tand, så jeg har virkelig tænkt meget over hvad jeg puttede i kæften. Fortrinsvis flydende og blød kost. Resultatet er at jeg har tabt mig omkring 1 kg på fjorten dage.

Jeg vil ikke ligefrem anbefale kuren - men den virker!

Nu er tanden lavet. Så må jeg se om vægten kan holdes. Hvis ikke må jeg til at gnaske bolcher igen eller æde stegt and med hagl i... eller osse må jeg bare leve fedt!

Efter kanonsucces med Benny's geniale håndfri sæt til mobiltelefon, lanceres nu endnu genialt produkt:





ØREHÆNGEREN














ØREHÆNGEREN




En løsning hvor mobiltelefon eller mp3 afspiller monteres direkte på øret!

Nemmere kan det ikke blive!




Benny/aftenkaffe først med det sidste!

Stjerneskud

Var på Louisiana og se udstillingen Stjerneskud - 100 års filmbilleder.

Fantastisk udstilling. God at se hånd i hånd med kæresten.

Og en gang til må jeg erkende; billeder gør sig bedst i sort hvid, måske lige undtaget på computerskærme.

Herudover var der Keith Tyson med sine mange fantastiske opstillinger, hvoraf blot ses en mindre del på billedet herunder.

UNDSKYLD!

Jeg er blevet tagget og nu har jeg lige glemt af hvem. Hvor pinligt!!!
Måske min tagger vil være sød at melde sig.

1: Hvad står øverst på din ønskeliste til jul?
Der stod et fadølsanlæg, indtil min elskede spurgte hvor tit det lige var jeg havde brug for det. Ellers en lille båd i havnen, sokker og underhyl.

2: Hvem er din favoritperson i Matador?
Ingeborg Skjern

3: Nævn et blæret fremmedord?
Circuittræning4:

Hvad var din senest købte cd?
Gammel hankat/Kim Larsen

5: Hvor mange dage siden er det, du oprettede denne meme i forhold til da det blev startet, som er 15. november 2006 - 4 dage

Jeg tagger så: Hvem sagde mærkelig og Moccapigen og Ligenuogher og Julie og Fivetosix!

Paparazzi-fotografi af Mary

Så har Benny/aftenkaffe igen overhalet Billed Bladet og Se og Hør indenom.

Se det søde billede af Mary der leger sig længere hen i svangerskabet.

Kronprinsesse Mary kan slet ikke vente.

Benny/aftenkaffe altid først med det sidste!

Nu også med de kongelige.

Clairvoyant?

Det virker opløftende når man stadig kan finde nye sider af sig selv.

Nu har jeg fundet ud af, at jeg temmelig sikkert er clairvoyant. Mig som ellers ikke tror på den slags.

For eksempel kunne jeg allerede i går "se", at jeg i dag ville have tømremænd.

Jeg er bare fantastisk!

Hva er det for noget lokumsnak?

Jeg har lagt en besked!

Er det ikke noget der foregår på et lokum?

Eks.: han besked lokummet...

Den tror jeg lige jeg vil bruge næste gang - og det får jeg sikkert også brug for efter de gule ærter - "du, jeg går lige ud og lægger en besked"!

Danske ord altså...

:o)

Gule ærter og Dissing

Fredag aftens udfordring er gule ærter i bådlauget med vennerne. Gule ærter. Noget man enten elsker eller hader. Lidt li'som Povl Dissing. Jeg kan lide begge.

Jeg sidder og tænker lidt på hvad jeg nu skal tage på af tøj. Det skal nok ikke være noget alt for sart. Jeg mener gule ærter, øl og brændevin. Det kunne godt gå galt.

Jeg har købt Panodil, Cola og forårsruller. Så med tøsehåndbold og Matador kan lørdagen såmænd også godt gå hen og blive rigtig god... i hvert fald sidst på dagen...

Velbekomme

Når en frokostpause kun er på omkring 20-25 minutter, syntes jeg at det er ret irriterende, at alle der kommer ind af døren gør det med et ”velbekomme”.
Det handler om cirka 50 indgangsvelbekomme, som man selvfølgelig svarer høfligt på.
Dem der sætter sig i nærheden gentager så igen deres velbekomme, når de ankommer med deres mad. Så er vi oppe på 65 gange velbekomme.
Nogle gentager det minsandten igen når de går, så i løbet af de omkring 20 minutter er man oppe på omkring 80 velbekommer, som det forventes man besvarer.
Høflighed er fint, men at blive afbrudt af høfligheds fraser hver 15 sekund; det er faktisk pisse hamrende irriterende.
Man kunne måske afhjælpe problemet ved at udvide spisepausen til 1 time og 20 minutter, så ville man kun blive afbrudt af et velbekomme med ét minuts mellemrum.
Det ville da på alle måder være en rigtig god løsning, forudsat naturligvis, at arbejdsgiveren betaler frokostpausen.

Bare det var mig

Hvor kan det være hyggeligt at kører med tog og hvor syg en oplevelse kan det nemt gå hen og blive.

For nylig sad jeg i toget mellem Hundested og Hillerød og nød efterårsudsigten.

Ind stiger et par meget store laskede svabsehoveder. De sætter sig – selvfølgelig – på sæderne ved siden af mig, men på den anden side af gangen. Snakker lidt og ræber sig ind i mellem.

Så glider de længere og længere ned i sæderne og døser hen. De er dog ikke længere væk end at de husker at gabe og ræbe sig med jævne mellemrum.

Så sættes fødderne med de mudrede støvler op på sæderne overfor. Mit pis er nu ved at komme i kog, men jeg siger ikke noget. Som sagt er de meget store og helt sikkert også alternativt begavede.

Og det er altså her jeg får den tanke, at nu gad jeg godt ha haft et Jønke-gen og ha været to en halv meter høj og halvanden meter over skulderen.

I så fald havde jeg hevet deres beskidte støvler af og vredet dem om halsen på dem, så de havde siddet på dem som et par læderslips med lynlås.

Alene tanken syntes jeg lettede lidt på situationen.


Benny forklædt som rocker

Go daw do

Formiddagssnak

Jeg var på kursus på LO-Skolen i weekenden og syntes selv det gik nogenlunde med navnehuskeriet. Jeg snakkede f.eks. med ”Stoffer” (Christoffersen), som jeg godt nok syntes virkede lidt tvær. Jeg tror jeg fandt ud af hvorfor, for på et tidspunkt sagde han temmelig bistert: "Jeg hedder altså Jørgen!"
På navnelisten kunne jeg så se, at han heller ikke hed Christoffersen men Pedersen.
Hvordan jeg har fået det der ”Stoffer” ind på lystavlen ved jeg ikke… han må ha lignet en ”Stoffer”.
I øvrigt har jeg da kaldt ham ”Stoffer” i flere år uden brok.


Aftensnak

Til festmiddagen, som det mærkelig nok hedder nå man spiser om aftenen, sad jeg ved et bord, kun bemandet med mandfolk. Det kan derfor ikke undre at snakken, med en hvis automatik, på et tidspunkt faldt på de tilstedeværende kvindfolk rundt om i lokalet.

Gennemsnitsalderen for konferencens deltagere var forholdsvis høj. Så om det var et udslag af ”E”s følelse af egen ælde, eller om det var udvalget af kvinder der gjorde udslaget, skal jeg ikke kunne sige, men i hvert fald fik han sagt:

”Tjah…før hen kunne man vælge og vrage – nu kan man vælge mellem vragene!”

Mandschauvinistisk kan man mene. Jeg ved nu ikke om kønnene har så meget at lade hinanden høre, når man for eksempel tænker på denne graffiti fra kvindelejren på Femø:

Mænd er ligesom et gammeldags lokum, enten optaget eller fulde af lort.


Natsnak

Jeg tror ikke at der er nogen mennesker der syntes, at det er særligt rart, at få et afslag når man byder op til dans. Så da musikken og det sociale samvær var ved at komme i omdrejninger om aftenen bød jeg en dame op, som jeg også sidste år valsede lidt rundt med. Og heldigvis, sagde hun da heller ikke nej..

Hvad er det så skal lige man kan snakke om når man danser? – Nå! Jeg fortalte hende, at jeg godt kunne huske, at hun hed Jette og at vi også havde danset og haft det sjovt sidste år. (Navnet kunne jeg simpelthen huske, fordi min kones søster hedder det samme – altså sådan et lille husketrick, hvis man skulle få brugt for det).

Desværre – måtte jeg senere konstaterer – havde Jette slet ikke været med på kurset sidste år…

Desuden hed hun Lisbeth…

Men der var også meget gratis fadøl…

Sig mig hvad du hedder – og jeg skal fortælle dig hvem du er!

Det her kender du sikkert godt. Han kommer imod dig. Han har ikke sagt noget endnu, men hans ansigt signalerer allerede spørgsmålet: ”Hej hvordan går det?”. Og du kan simpelthen ikke huske hvor det er du kender fyren fra.

Så begynder hjernecellerne godt nok at arbejde på højtryk, alt imens han har sat samtalen i gang med et: ”Hej Benny hvordan går det?” – ”Arbejder du stadig samme sted?” Og så videre og så videre. Og man stiller de samme spørgsmål den modsatte vej, i håb om at blive lidt klogere på hvem fanden det egentlig er man står og snakker med, hvilket man ikke altid når at blive, før man har fået sagt farvel og ha det godt. Og det her er altså noget der kan beskæftige tankerne i lang tid bagefter.

Jeg syntes man føler sig lidt pinligt berørt, men det er nu ikke noget imod hvad en kollega selv var anledning til en gang.

Vi var af sted på en konference for nogle år tilbage, og en af mine kolleger stod og underholdt lidt med sine erobringer. Så pegede han hen på et godt skår, som han kunne fortælle, at han ”kendte fra tidligere”. I mandehørmslang: ”hende har jeg været ”sammen” med…”.

Det ville han så åbenbart, af en eller anden helt åndssvag grund, prøve at bevise for os andre.

”Hej! Sagde han til hende.

”Hej! Svarede hun lidt overrasket.

”Vi kender da vist hinanden gør vi ikke? Spurgte han så, hvortil hun svarede:

”Johhh, du siger mig et eller andet, men jeg kan sgu ærligt talt ikke lige placere dig…” Og så gik hun.

Mon ikke han ville have ædt en fortrydelsespille? - hvis de ellers også hjælper på den slags?

Mobil finder

På denne side kan du nu se hvor i verden din mands, kærestes, etc. mobiltelefon befinder sig, med en nøjagtighed på ned til få meter.

Der er sgu da ærlig talt lidt uhyggeligt.

Hvad bliver det næste?

Som de kan sige det...

Min mor er så glad fordi hun er blevet gravid…

Hvordan kan du se at hun er glad?

Fordi hun ser ud li’som når hun har fået en gave… selv om det ikke er
fødselsdag eller jul…

Sådan! (Hørt i Oline - radio for dig - DR-DAB)

Modelfoto

Fra blondinens dagbog

Forrige år skiftede jeg alle mine vinduer ud med dyre 3-glas-lavenergi-ruder.

I denne uge ringede så en mand fra det firma som har sat vinduerne i. Han påpegede, at de havde gjort deres job for et helt år siden og at de stadig havde ikke fået betaling for det.

Ok, bare fordi man er blond, betyder det jo ikke automatisk man er dum. Så jeg fortalte fyren, hvad hans snaksalige sælger havde sagt for et år siden nemlig, at efter ét år så havde vinduerne betalt sig selv.

Og hallåååååå... der er li'som gået et år nu!!!

Så blev der godt nok helt stille i den anden ende af røret, så jeg lagde på.

Han ringede ikke op igen. Han følte sig vel en kende dum. Fjols!

Efterårstegn

Så er ænderne faste gæster i fjorden. Et sikkert tegn på at efteråret har bidt sig fast.

De næste gæster er svanerne der signalerer vinterens indmarch. De har været på et flygtigt besøg... men besluttede åbenbart at efteråret skulle strækkes lidt endnu.

Tak for det!

Ham Saddam

Nu skal han så måske hænges.

Og ikke fordi jeg har ondt af ham.

Men er det ikke lidt grotesk, at man ved en sådan dom, gør lige netop det han bliver straffet for, nemlig - slår nogen ihjel?

Jeg ved sørme ikke rigtigt...

Luksusproblemer

Jeg ved det godt og man kan jo næsten ikke være bekendt at skrive det, men det kan også være hårdt at holde fri og slappe af…

Weekenden startede sådan set fredag aften med vinsmagning hos Skovgaard. Denne aften smagte vi på sydafrikanske vine. De hvide var der ikke meget at skrive hjem om, men flere af rødvinene var rigtig gode. De røde havde det til fælles, at duften var næsten ens. Sådan lidt røget som brændte paller og god tobak. Vi smagte vel en 16 – 20 forskellige vine, men der var bare én der slog de andre med flere længder. Hold da op en smag! Jeg tror aldrig at jeg har givet meget over en hund for en flaske vin, ikke fordi jeg er fornæret, det kan den bare ikke være værd – troede jeg. Jeg må bryde samme og tilstå, at jeg nu har bestilt et par flasker af den sydafrikanske ”drømmevin” til 200 kroner flasken. Jeg skal nok fortælle navnet når jeg har fået den hjem.

Man er lidt kvæstet dagen derpå, så da Bodil og jeg havde været gennem tøjmareridtet, blev vi enige om lige at tage lidt mad på Madkunsten. Valget faldt på kryddersild og gammel ost til mig og kryddersild og tre slags ost til Bodil. Der er nok lige så stor forskel på kryddersild som på vin, men silden på Madkunsten er helt formidabel. Ja, selv en gammel ost kan de gøre til et kunststykke…den fik lige en slat rom ved serveringen. Jeg drak Rørvig Pilsner og Linieakvavit til maden. Bodil dansk vand, og en snaps, samt portvin til osten.

Når nu stemningen var til det syntes vi også lige vi måtte slutte med en kop cappuccino, en sindssyg lækker chokolade muffens og en calvados.

Så hjem til en velfortjent middagslur, inden vi om aftenen skulle til fest i idrætsforeningen. 3 retter mad. Rødvin og fadøl. Herlig fest med folk i alle aldre – helt unge og helt gamle. Jeg undlod cognacen denne gang, så jeg kan både huske hjemturen og hvem der kom med hjem; det var kun Bodil og mig.

Ja vi måtte så lige slutte på behørig vis med gin og tonic, alt imens vi svømmede hen til sjælere fra iTunes-listen og levende lys foran computeren.

Søndag…tjahhhh…den blev mest oplevet i horisontalstilling… det kan sgu godt være hårdt at hygge sig…

Blå Wrangler

Efter at have gloet på nogle gamle trætte og slidte cowboybukser i længere tid, besluttede jeg mig for, at nu måtte jeg have et par nye. Og de skulle være blå, den rigtige blå.

Nu har jeg det ikke altid nemt med tøjkøb - hvilket kan læses i et tidligere indlæg TØJDYR ELLER PÅKLÆDNINGSDUKKE - men denne gang vidste jeg bestemt hvad jeg gik efter.

Hos Tøjeksperten havde jeg valget mellem to ekspedienter; en ældre mand i gråt i gråt, eller en meget ung mand med trefarvet strithår og farveladetøj. Af to onder faldt valget på den grå.

Efter en rundtur i butikken måtte jeg konstatere, at cowboybukser fandtes i mange forskellige kulører, undtagen blå. Den rigtige blå ihvertfald. Det vil sige, der var også blå bukser, men de lignede til forveksling dem jeg havde derhjemme. Altså forvaskede og slidte. Fanden skal da stå i at give sekshundrede kroner for et par slidte bukser. Nå, men jeg begyndte så småt i stedet, at indstille mig på nogle gråbrune. Men så fandt skatten nogle hun mente der var helt rigtige:
- Se lige her, de er sgu da flotte!
- Jamen de er da ikke blå!
- Er de ikke blå? Det er de da…
- Jamen ikke den rigtige blå… de her er jo nærmest sorte…
- Sorte? De er da blå…det var da lige den blå jeg havde tænkt mig…
- DU havde tænkt dig! Nå men jeg havde tænkt mig en anden blå… altså rigtig blå…
Så blandede den grå mand sig:
- Nåh… sådan nogle blå nogle der er helt stive… dem laver man ikke mere…
Jeg kunne stadig ikke helt forlige mig med de mørke bukser:
- Jeg bryder mig heller ikke de gule stikninger… de er for gule…
- Det forsvinder da efter et par vask, sagde skatten.
- Det er en buks vi sælger virkeligt mange af, supplerede den grå. Gud fri mig vel, det måtte jo næsten komme! Så jeg fik sagt, måske lidt for hvast:
- Nå! Så skal jeg i hvert fald slet ikke ha dem. Tror du jeg gider rende rundt i det samme som alle andre?!
Jeg besluttede mig endeligt for de gråbrune og tog så også lige de blåsorte med gule stikninger med, nærmest for at glæde skatten der syntes de var så pæne…og sad skide godt.
Vi betalte og tog lige en runde mere butikken for at se om der skulle være et eller andet jeg slet ikke kunne undvære… og hva fanden var nu lige det der lå der?
Et par rigtige hele og uvaskede blå Wrangler!
Så jeg endte med at komme ud af biksen med 3 par cowboybukser.

Jeg tror aldrig jeg rigtigt lære der det med tøjkøb.




Sådan skal et par rigtige Wrangler fanden gale mig se ud!

Billige huse i 1 række til vandet

Overskrift i metroXpress:

FOLKESKOLEN ER BEDST TIL KONDOMER

Jamen så må ungerne jo lære det boglige derhjemme...

For jelved mand!

Det må da give stof til eftertanke hos de radikale, at Naser Khader for tiden - og i lang tid - har gjort en ovenud god og sympatisk figur i de fleste menneskers bevidsthed.

Og er Jelved egentlig de radikales mest oplagte kandidat til statsministerposten efter Fjogh?

Jeg ser hende mere som et glas radikalt boblevand, hvor bruset for længst et gået af, end noget opkvikkende og forfriskende.

Så er der sgu da godt nok noget mere kulsyre på både Margrethe Vestager og Naser Khader.

Ja, selv gode gamle Lone Dybkjær. Hun skal bare lige dekanteres som en god rødvin.

Der er da ingen grund til at vælge bundfaldet.